Afasi-assistent

iPad og Android tablet


Opret ikon til Afasi-assistent på hjemmeskærmen / startskærmen

Afasi-assistent fungerer bedst på en iPad og en Android tablet, hvis man opretter et ikon på hjemmeskærmen (iPad) eller startskærmen (Android tablet). Derefter kan man starte Afasi-assistent ved at trykke på ikonet på hjemmeskærmen/startskærmen. Man undgår blandt andet, at søgelinjen i browseren fylder op og også andre uhensigtsmæssigheder ved browseren.


iPad

Når man er inde på siden www.afasi-assistent.dk/app skal man trykke på et lille ikon i øverste højre hjørne af browseren - lige for enden af søgelinjen - en lille kasse med en pil op. Der kommer så en menu frem, hvor man vælger "Føj til hjemmeskærm" - og derefter klikker man "Tilføj" i toppen af denne menu:

Når man starter Afasi-assistent fra ikonet på hjemmeskærmen, får den bedre plads og opfører sig stort set som en iPad-app:


Android tablet

På en Android tablet skal man bruge Chrome-browseren (fx ikke Samsungs browser på en Samsung tablet). I øverste højre hjørne er der tre lodrette prikker. Når man trykker på dem. kommer der en menu frem, og på den skal man vælge: Føj til startskærm.

Ligesom på iPad virker Afasi-assistent bedst på en Android-tablet, når den startes fra en genvej på startskærmen, idet blandt andet hele skærmen er til rådighed for app'en.